Produktudvikling

Teknisk Produktudvikling

Ønsker du hjælp til udvikling af et produkt, er vi klar til at hjælpe dig fra ide til prototype til endeligt produkt. Vi har tekniske medarbejdere med en bred vifte af kompetencer indenfor mekanik og konstruktion. Det spænder fra digital design til produktion. Vi laver simulering med CAD, mekanisk optimering, prototyping og første produkt batches.

Undervejs i produktudviklingsprocessen anvender vi prototyper til at skabe forståelse for og udvikle på produkter. Ved prototypeudformning er det særlig vigtigt at definere formålet.

  • Er formålet at teste funktionen af produktet? Så er en brugsmodel relevant at konstruere.
  • Er formålet at undersøge brugeroplevelsen af produktet? Så skal en kontekstuel prototype konstrueres.
  • Er formålet at klargøre produktet til produktion og identificere potentielle udfordringer/flaskehalse? Så er en assembly line prototype løsningen.

Det kan være en udfordring at skelne og vælge mellem de forskellige typer af prototyper, men det er givtigt at overveje og kan være afgørende for at opnå et brugbart output af en prototype. Hos Doitdesign kan vi rådgive om formål, krav og konstruktion af prototype.

I tillæg til prototyperådgivningen har vi specialister der kan bidrage med æstetisk samt funktionel designudvikling og dermed være med til at løfte jeres produkt op på det næste niveau.

Brugsmodel

Formålet med en brugsmodel er at teste et produkts funktionalitet i de forventede brugsmiljøerne. Herved øjensynliggøres styrker og forbedringsområder ved et produkt, før det produceres.

Kontekstuel Prototype

Formålet med en kontekstuel prototype er at teste brugervenligheden af produktet hos den ønskede målgruppe. Herved identificeres potentielle udfordringer for slutbrugeren, og en øget brugervenlighed i det endelige produkt kan skabes. Ydermere kan dette give et indblik i et produkts potentiale hos målgruppen.

Golden Sample Prototype

Målet med en Golden Sample Prototype er at have en perfekt prototype, som reducerer antallet af mandetimer og materialer i produktionen, for at skabe en bedre dækningsgrad i produkterne. I golden sample prototypen vil samlinger, materialer, og tilgang være sammenlignelig med produktionen.

Prototypeteknologier til Produktudvikling

3D Print

Er af mange udnævnt som fremtidens platform for produktion. Vi er der ikke helt endnu, men allerede i dag har 3D print egenskaber som traditionelle produktionsmetoder ikke besidder.

Se hvordan vi kan hjælpe dig igang med et 3D print her

Fordele

  • Kan printes lokalt
  • Ens produktionspris ved få som ved mange
  • Kan arbejde uden konstant opsyn

Ulemper

  • Mindre styrke end ved plaststøbning
  • Højere pris pr enhed end ved masseproduktion
  • Begrænset udvalg af plasttyper

Specifikationer

  • Har en præcisionsgrad ned til 0,1 mm
  • Plast typer: ABS, PLA, Nylon, PC PP, mm.
  • Printstørrelse dimensioner 200x180x180 mm

Laserskæring

Laserskæring er an af de hurtigste teknologier til at kunne skabe en prototype, så snart en 2D tegning er klar kan produktionen sættes i gang og kort tid efter vil delene være skåret meget præcist ud. Præcisionsgraden ved laserskæring er helt ned til 0.1 mm.

Se mere om laserskæring og hvordan vi kan hjælpe her

Fordele

  • Kan indgravere logoer, tekst og billeder
  • Meget præcis teknologi
  • Printer semi-automatisk

Ulemper

  • Kan kun skære og indgravere og derved ikke tilføje materiale
  • Det kan være udfordrende at lave fleksible/bøjelige modeller
  • Kan skade materialet ved forkert opsætning

Specifikationer

  • Præcision ned til  0,1 mm
  • Kan arbejde i plast-, træ- og papplader
  • Skabe 3D effekt ved Indgravering i 99 forskellige niveauer